Denne kop kaffe reddede vores liv den morgen. Havde vi ikke siddet og slappet af her på havnen i Khao Lak før vi skulle afsted, ville vi være sat i land på Similand Island som blev totalt oversvømmet, og havde vi drukket en kop mere havde vi ikke nået at komme ud på vandet....... vi elsker kaffe

Havnen i Khao lak, som den så ud da vi tog afsted

Også havnen i Khao Lak før Tsunamien

Her ankom vi til khao Lak om aftenen den 26.12.2004, efter at have ligget på vandet hele dagen. Der var intet tilbage alle både og broer, ja alt var væk eller ødelagt.

Vi er lige kommet i land og der er intet tilbage, vi var dybt rystede, for vi anede ikke hvor slemt det var mens vi lå på vandet, kun at der var sket noget men ikke hvad.

Vi blev fragtet op til et Wat, som blev brugt som opsamlingsted. Der var en helt fantastisk hjælpsomhed fra de lokale thai`er, der kom med mad og drikke til alle selvom det var dem der var hårdest ramt af katastrofen. Det var det værste vi nogensinde har oplevet, der var sårede og døde overalt.

Vi var en gruppe fra samme båd som holdte sammen, her ligger vi og prøver at få en lur.

Ung pige vi fulgtes med hele dagen, var med på samme båd som os.

Denne skønne pige blev hos os hele tiden mens vi var i lejren, hun hjalp os alt det hun kunne, hun var guld værd

Der er tid til at tænke en tanke

Dette er den skole hvor vi var om natten, den var helt fyldt med mennesker som forsøgte at få lidt søvn, men det forhindrede nogle rotter, der løb rundt imellem os

Her blev der oprettet en slags spisesal, det var igen lokale thai`er der sørgede for mad og drikke til alle de mennesker der var i lejren.

Her er der begyndt at komme busser som hentede folk og kørte dem ind til registrering i Phuket Town.

Thai´erne lavede mad der hjemme og kom med det på sådan en knallert.

Gadekøkken